Super let og sprængfyldt med masser af sunde ting…
Alle ingredienser er ca. og man kan jo prøve sig frem med gode og sunde ting…
2 citroner, økologisk pga. skrællen
( man kan osse prøve appelsin )
Evt. 1 lime, økologisk pga. skrællen
200 gram småtskåret ingefær
1 småtskåret gurkemeje-rod
1 æble
1,5 l vand
Evt. 2-3 spiseskefulde honning
Rens og snit alle ingredienser tilsæt vand og kog i en lille time.
Tilsæt evt. honning efter behag, når ingefærshot-blandingen er kølet lidt ned.
Køl blandingen ned natten over i køleskab, inden den sies.
Du kan evt. hælde dine ingefærshot på helt rene skoldede flasker.
Regn med, at hjemmelavede ingefær-shot kan holde sig mindst en uge i køleskabet – og højst sandsynligt en del mere.
Gurkemeje gør dit ingefærshot endnu sundere, da det aktive stof i gurkemeje, curcumin, styrker dit immunforsvar og kan beskytte mod kræft, hjertekarsygdomme og meget mere.
Man får en ekstra gevinst til sundheden, hvis man blander sit ingefær shot’s
med rødbede juice ved servering. Evt. lidt friskkværnet peber, se nedenfor…
Curcurmin, det gode stof i gurkemeje skal varmes op for at curcurmins antiinflammatoriske og hukommelsesfremmende egenskaber aktiveres. Det vil sige, at gurkemejen skal svitses på panden, koges med risene eller bages med bollerne for at curcurminen aktiveres og dæmper inflammation etc. Sort peber kan have samme effekt, så anvender du gurkemeje som shot, i gurkemejedrik (Golden milk) eller i en smoothie, så tilsæt lidt friskkværnet sort peber, så aktiverer det curcurminen.
Kilde curcumin:https://www.madforlivet.com/viden-og-forskning/gurkemeje-optimerer-humoer-hukommelse/
Husk alt med måde, 1 shots om dagen og hold pauser ind imellem….