Mandler kan hurtigt og nemt forvandles til en super lækker snack, som er perfekt til en hyggelig aften med et godt glas vin.
De er lige til at pakke og tage med på arbejde eller på tur.
Bringer også altid glæde, som en lille velsmagende og hjemmelavet gave.
Saltmandler
200 g mandler
4 spsk salt
2 dl kogende vand
Sådan gør du
1. Rør 4 spsk salt ud i det kogende vand og læg mandlerne i vandet.
2. Lad mandlerne stå i blød i cirka 20 minutter
3. Dræn mandlerne godt for vand og fordel dem i et lag på en bageplade med bagepapir.
4. Drys med ekstra salt hvis du har lyst og bag ved 150 grader i 20-22 minutters tid.
…………………………………………………
Søde & Saltede mandler
200 g mandler
1 spsk honning
1 spsk vand
1 tsk salt (gerne flagesalt)
Sådan gør du
1. Rist mandlerne på en tør pande, så de er gennemvarme og sprøde.
2. Tag panden af varmen tilsæt så honning og vand.
3. Put mandlerne tilbage på varmen og rør godt til vandet er fordampet
4. Hæld mandlerne over på et stykke bagepapir og skil dem fra hinanden
5. Drys med salt.
…………………………………………………
Brændte mandler
200 gram mandler
200 gram sukker
3/4 dl vand
Sådan gør du
1. Kom mandler, sukker og vand på en pande.
2. Varm ved middel varme. Sukker og vand vil begynde at småkoge og blive til sirup.
Forsæt med at koge indtil alt vandet er kogt fra siruppen og det igen bliver til sukker.
3. Nu skulle sukkeret gerne begynde at smelte. Skru lidt ned for varmen når det sker.
Rør grundigt rundt i mandlerne hele tiden.
Sukkeret må ikke smelte for meget, da det så ikke kan sidde fast på mandlerne.
4. Når alle mandlerne har et tyndt lag brunt sukker, hældes de over på et stykke bagepapir.
5. Skil mandlerne godt fra hinanden med en gaffel.
Vær opmærksom på de ikke er til at skille ad når de først er kølet af.
Masser af Hygge til jer, fra mig…
[…] Se osse Rittas Saltmandler, Brændte mandler og Søde & Saltede mandler […]